Viden om...

Elevplads – Klinikassistent

Elevplads – Klinikassistent

Elevplads Nykøbing Falster

Elevplads/Klinikassistent til dyrehospital i Nykøbing F

Her på siden kan du læse mere om en eventuel elevplads som klinikassistent. Vi søger løbende elever, som er engagerede i at gøre en forskel. Vi hører meget gerne fra dig.
Elevplads til Dyrehospital i Nykøbing Falster

Elevplads – Klinikassistent til dyrehospital i Nykøbing Falster

Klinikassistent-elev/VSP-elev til dyrehospital

VI HAR 1 LEDIG STILLING !

Du har mulighed for en kort personlig samtale hvis du kommer forbi og afleverer din ansøgning på vores Dyrehospital i Nykøbing Falster: Ring på 54 43 54 43 (ml. 8 – 16 ) eller på Sofies mobil (22 15 11 63) og aftal en tid.

Medbring: Eksamensbeviser i original og ansøgningen skal være vedlagt CV .

Guldborgsund Dyrehospital
Havnepladsen 4
4800 Nykøbing F

 

Arbejdstiden på hospitalet er på 37 timer ugentligt. For at komme i betragtning skal du være:
  • Glad for dyr
  • Student eller tilsvarende.
  • Lærenem og indstillet på at lære.
  • Har et grundlæggende kendskab til brug af PC.

Arbejdet består i:

  • Medhjælp i klinikken/assistere dyrlæge
  • Daglig rengøring og oprydning
  • Vejledning af dyre ejere i fodring og pasning af dyr
  • Salg af foder og dyre artikler i vores pet shop på vores Dyrehospital, Nykøbing Falster.
  • Lagerstyring.
  • Journalskrivning
  • Kontor og bogholderi.

Det er rigtig mange pigers drøm at blive klinikassistent eller Veterinær  sygeplejerske, og af den grund får vi rigtig mange henvendelser på vores dyrehospital i Nykøbing Falster, angående ledig elevplads.

I det følgende vil vi forsøge at besvare de mest almindelige spørgsmål og vil også forsøge at give et billede af hvad man skal forvente sig af uddannelsen og jobbet hos Guldborgsund Dyrehospital, Nykøbing Falster. Som færdig uddannet klinik assistent ser dine arbejdsfunktioner således ud:

Medhjælp i klinikken:

  • Klargøring af operationsstue, rydde op og gøre rent efter operationer
  • Daglig rengøring og oprydning
  • Vejledning af dyre ejere i fodring og pasning af dyr
  • Salg af foder og dyre artikler i vores pet shop
  • Vejlede dyre ejere i brug af halsbånd, seler, dyre legetøj mm.
  • Vejlede i dyre adfærd og dressur i samarbejde med dyrlæge
  • Bistå dyrlægen ved udførelse af laboratorie prøver
  • Lagerstyring
  • Journal skrivning i samarbejde med dyrlæge
  • Klargøre recepter og ved medicin bestillinger i samarbejde med dyrlæge
  • Kontor og bogholderi

De fleste af disse opgaver er rigtig spændende opgaver og giver stor arbejdsglæde. Det er dog vigtigt at huske på at der også er masser at kedelige og rutinemæssige opgave som skal gøres hver dag på vores dyrehospital Nykøbing Falster.

For at vores dyr ikke smitter hinanden skal et dyrehospital være helt rent (og hunde husker som regel ikke at tørre poterne af på måtten før de går ind). Derfor går en tredjedel af dagen med at gøre rent og rydde op.

Som du kan se, kan der godt være et stykke vej fra drømmen, inspireret af Animal Planet, hvor en sygeplejerskes arbejde består i at holde nødstedte dyr i poten dagen lang – i en lind strøm af spændende operationer, til det virkelige liv hvor en klinik assistent/veterinærsygeplejes arbejde faktisk kan være hårdt arbejde med en masse nødvendige rutineopgaver som skal til for at et dyrehospital fungere.

Hvad er forskellen på uddannelse til veterinærsygeplejerske og uddannelse til klinik assistent:

Klinikassistent:

  • Er ikke en stats anerkendt uddannelse
  • Hele uddannelsen foregår på vores dyrehospital i Nykøbing F
  • Løn under uddannelsen: 14.000,- / måned
  • Varighed: 3 år og 10 uger
  • Uddannelsen til klinik assistent er målrettet til at arbejde på et dyrehospital som
    vores. 

Veterinærsygeplejerske:

  • Er en stats anerkendt uddannelse
  • Ca. ½ af uddannelsen foregår i Kolding.
  • Ca. ½ af uddannelsen foregår på vores dyrehospital i Nykøbing F.
  • Løn under uddannelsen: Ca. 11.000,- / måned
  • Varighed: 3 år og 10 uger
  • Uddannelsen til veterinærsygeplejerske er en mere bred uddannelse hvor du også har mulighed for at komme til at
    arbejde med forsøgsdyr eller i medicinal industrien.

Arbejdstiden på vores dyrehospitalet i Nykøbing Falster er 7.50 – 16.50, afbrudt af en times selvbetalt frokost pause.
En dag om ugen er arbejdstiden 7.50 – 12.50.

Få mere at vide
Har du spørgsmål?

Hos Guldborgsund Dyrehospital er vi altid glade for at kunne hjælpe. Såfremt du har spørgsmål, eller vil vide mere omkring vores dyrebehandlinger, er vi ikke længere væk end en opringning. Vi ser frem til at høre, hvad vi kan hjælpe dig med.