CORONAVIRUS😷

I henhold til de nye retningslinjer fra regeringen i forbindelse med coronavirus, tager vi også her på klinikken nogle tiltag .

Først og fremmest; Klinikken holder IKKE lukket.
Der vil hver dag være dyrlæger og klinik personale tilstede på klinikken, dog kun i begrænset omfang.

Dyrlægen vil undersøge og evt. behandle, uden din tilstedeværelse. Det vil sige, at du indleverer dit kæledyr i døren og får det retur efter endt undersøgelse.
(Skal du have aflivet dit kæledyr, må du selvfølgelig gerne gå med ind).

Du er velkommen til at vente i vores venteværelse, men allerhelst ser vi, at du bare går en tur eller venter i bilen.

Mens dit kæledyr undersøges vil vi løbende kontakte dig over telefonen – det er derfor meget vigtigt at vi får et tlf. nummer hvor vi kan træffe dig på.
Hold afstand ! Vi har delt vores venteværelse op, så der er god plads mellem jer mens i venter.
Der er sprit tilgængeligt, som du bedes bruge.
Ved betaling med dankort, benyttes hånddesinfektion før betaling. Vi sørger for at spritte dankortterminalen af før og efter betaling.

Hvis du på nogen måde er sløj/syg og har brug for akut dyrlægehjælp til dit kæledyr, opfordrer vi på det kraftigste til at du lader en rask person udenfor hjemmet tage dit dyr til dyrlægen. Dette gælder også ved køb af foder og lign.

Nr. Alslev afdelingen vil som udgangspunkt være lukket. Hvis du mangler foder/ormekur eller lign. ring da til klinikken, så finder vi en løsning.

Vi henstiller til at ALLE vores klienter følger de nye retningslinjer.

Personalet på klinikken vil være behjælpelige, hvis man er i tvivl om, hvordan man skal agere.

For at hjælpe hvor vi kan, tilbyder vi nu – i det omfang det kan lade sig gøre, at køre ud med foder, ormemidler, loppe-flåt midler mm.
Hvis du har brug for at få dine varer leveret, ring da på 54435443, så ser vi om vi kan imødekomme dit ønske. 😊

Tak for forståelsen og hjælpen ❤️ Pas på hinanden

Link til vejledning omkring kæledyr og coronavirus:
https://www.ddd.dk/dyreejere/coronavirus-og-kaeledyr/

Modtag invitationer, særlige tilbud og gode råd.

Der sker meget på Guldborgsund Dyrehospital. Tilmeld dig vores nyhedsmail her, og modtag bl.a. vores særlige tilbud, før alle andre.

Du er nu tilmeldt Guldborgsund Dyrehospitals nyhedsmails.