Viden om...

Katteklinik

Katteklinik

Katteklinik på guldborgsund dyrehospital

Katteklinik på Guldborgsund Dyrehospital

Her på siden kan du læse mere om vores katteklinik på Guldborgsund Dyrehospital. Vi løser stort og småt samt simpelt og avanceret. Har du spørgsmål til nedenstående, kan du trygt henvende dig.
vores katteklinik

Katteklinik på Guldborgsund Dyrehospital

Guldborgsund dyrehospital har åbnet en afdeling kun for katte, afdelingen har vi valgt at kalde Guldborgsund katteklinik. 

For at gøre besøget hos dyrlægen så rart for katten, som overhovedet muligt, har vi lavet en afdeling kun for katte.
Formålet et at reducere stress, det prøver vi at gøre ved at ændre i klinikkens indretningen, faciliteter, og ved at specialuddanne personalet så vi kan håndtere din kat på den bedst mulige måde.

Guldborgsund katteklinik har et separat venteområde til katteklienter. I venteområdet står en kattereol. Katte kan godt lide at være oppe i højden og kan samtidig godt føle sig truet af fremmede katte, derfor har vi indrettet en reol med særskilte rum hvor du kan sætte din kats transportkasse ind i, så katten føler sig tryg under ventetiden. Reolen bliver flere gange dagligt sprayet med feliway.

Feliway er et kunstigt fremstillet feromon (F3) som normalt dannes af din kat. Katten bruger feromonet til at markere genstande og vægge som ”sikre”. Med feliway erklærer vi derfor klinikken som ”safe-zone” og prøver dermed at reducere stress hos din kat.

Så har vi indrettet et kliniklokale hvor der aldrig kommer hunde, der er ingen vinduer i højden, så katten kan blive skræmt af noget udenfor. klinikken er indrettet med en hængekøje, og legetøj som katten kan udforske. Vi har lavet et burrum kun til katte og købt udstyr specielt til behandling af katte. I alle tre områder sidder der feliway diffusere i stikkontakterne.

Udover at have lavet lokaler specielt til katte, har vi efteruddannet vores personale i at håndtere kattene følsomt og så lidt stressende som muligt. Her bruger vi igen feliway som vi ”vasker hænder i” inden håndtering af din kat.

Få mere at vide
Har du spørgsmål?

Hos Guldborgsund Dyrehospital er vi altid glade for at kunne hjælpe. Såfremt du har spørgsmål, eller vil vide mere omkring vores dyrebehandlinger, er vi ikke længere væk end en opringning. Vi ser frem til at høre, hvad vi kan hjælpe dig med.